I sommeren 2009 besluttede jeg, at opsige mit trygge job i SuperBrugsen. 15 år af mit liv har jeg brugt på en lederkarriere, der aldrig rigtig gjorde mig tilfreds. Tilfreds med mig selv og mit bidrag til verden. Det gik op for mig, at jeg trængte til at udtrykke mig mere kreativt, end jeg havde mulighed for, ved at stable dåsetomater og lave arbejdsplaner og holde serviceforbedrende møder med personalet.
Ved hjælp fra min skønne veninde Kamilla og Pernille Melsted's bog, Find din Passion, besluttede jeg at springe ud i en vis usikkerhed, men med en fast beslutning om, at mit liv skulle indeholde mere passion.
Jeg vidste, at jeg ville arbejde med boligindretning og søgte derfor efter uddannelsesmuligheder indenfor faget. Så jeg er nu igang med en uddannelse til indretningskonsulent/-arkitekt ved Arkitektskolen for indretningsdesign.
Idag skal jeg lave opgaver til skolen. En plantegning med møbleringsforslag bl.a.
Jeg elsker mine tegneredskaber og hygger mig rigtig meget, med at lave skolearbejde. Jeg mener dog, at det er nødvendigt at få en masse praktisk erfaring også. Så min hverdag er meget afvekslende og ikke mindst fyldt med passion! Det er dejligt. Jeg fortryder ikke et sekund, at jeg sagde farvel til god fast månedsløn, pensionsopsparing, barselsordning og butiksuniform.
Aj har aldrig hørt om den skole - det lyder da vildt fedt! :o)
SvarSletHej Trine
SvarSletTillykke med din beslutning. Det er supersejt og jeg misunder dig, at du gør din passion til dit erhverv!
Kh Rikke