tirsdag den 7. september 2010

Velkommen til Patchwork Passionista

Hej og velkommen til min blog.
Jeg er så glad for endelig, at kunne dele min begejstring og passion med dig herinde.

Min store passion er boligstyling og -indretning. Så du vil blive fodret med lækre billeder, tips og ideer til bl.a. shopping, oprydning, indretning, dekoration og mere praktiske gør-det-selv-tips.

Noget jeg altid begejstres af, er patchwork, som titlen på bloggen antyder. For mig er patchwork mange ting, men mest af alt er det en mangfoldighed af forskellige farver/mønstre/materialer/stilarter/nyt/gammelt i en skøn blanding. Jeg tiltrækkes af det farverige kaos, det har så meget energi og er en kraftig modvægt til orden og stilren indretning, som jeg heller ikke kan undvære. Jeg er nemlig også vildt passioneret omkring oprydning, både i mit eget hjem og andres.

Patchwork er for mig også en undskyldning for, at jeg ikke kan vælge... Jeg vil have alle farverne og alle mønstrene og alle stilarterne. Når bare basis er orden!

Og så havde jeg nær glemt lopperne... Hvis du er til gode loppefund og genbrugsguld, så glæd dig!

Jeg håber, du vil finde inspiration i mine indlæg, og ikke mindst dele din mening og reaktion med mig.

På snarligt gensyn :o)

Tine


2 kommentarer:

  1. Hej skønne

    Det lyder så godt.
    Glæder mig til følge dig & og din blog, og se dine spændende idé & projekter.

    Kærligst

    SvarSlet
  2. Hej Tine.

    Hvor er det GULD at finde dig på nettet og så endda i Rønne, der om en lille måneds tid er mit nye hjem. Har rodet lidt rundt på din blog og jeg kommer helt sikkert igen ;) Jeg lister lige ind og kigger mere Tour ;)

    Tina

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...